Ur-agent

Automatiseret håndtering af kundeforespørgslerł

Uragent

Med en webshop følger der ofte mange forespørgsler fra kunder med specifikke ønsker og behov, og disse kan til tider være svære at håndtere – især hvis ressourcerne i virksomheden er begrænsede.

Der findes flere forskellige løsninger på lige netop den udfordring, og én af dem er den automatiserede “skriv mig op”-løsning, som vi har skabt for Dreamwatch, der forhandler eksklusive, brugte ure.

Udfordringen…

Hos Dreamwatch bestod udfordringen i, at det var svært at holde styr på alle kundernes ønsker og interesser, og at de ikke var samlet ét sted, men lettere sporadisk rundt omkring. Der var altså behov for en løsning, der kunne gøre det nemt og effektivt for Dreamwatch at håndtere alle disse forespørgsler og være med til at automatisere processen.

Løsningen…

Til Dreamwatch har vi skabt en ur-agent, hvor kunder kan udfylde en simpel formular med deres specifikke ønsker og interesser, som bliver samlet i en database. Kunderne bliver så notificeret på mail, når der kommer et ur, der matcher. Samtidig kan denne database give en indsigt i, hvad folk gerne vil have mere af og fungere som et indkøbsredskab internt hos Dreamwatch.

Idéen til løsningen kom fra, at vi kunne se, at der var mange, der sad og kiggede på de ure, der allerede var solgt, og at der manglede en feature, der gjorde det muligt at forespørge på lignende ure.

En løsning til ethvert behov

Der kan laves en automatiseret agent til alt lige fra ure og tasker til både og biler. Det eneste krav er, at der skal være nogle forholdsvis faste søgekriterier. Vi har for eksempel lavet en lignende løsning for Bådmægleren, der også hjælper kunderne med at finde det, de har behov for samtidig med, at de interne og manuelle processer bliver minimeret.

Uragent


Tror du på dialog, holdånd og god gammeldags dygtighed, hører vi gerne fra dig.

Lad os gøre det kort – tag nu bare fat i os.