Eventtilmelding

Simpel eventtilmeldingł

Eventtilmelding

Når det kommer til events, skal det helst være så nemt som muligt at håndtere alle tilmeldingerne, så du ikke skal bøvle med alt for meget administrativt. Heldigt for dig findes der en god løsning på dét – nemlig en automatiseret tilmeldingsproces.

Og lige netop sådan en løsning har vi hjulpet flere at vores kunder med at få implementeret på deres hjemmeside. Blandt dem er Business Horsens, som er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for at fremme udvikling og innovation i de lokale virksomheder.

Udfordringen…

Business Horsens afholder årligt mange forskellige events for deres medlemmer, men en af deres udfordringer var, at de ikke havde en særlig effektiv proces for håndtering af tilmeldinger, og at der var meget manuelt arbejde i det.

Løsningen…

Som løsning på denne udfordring har vi lavet en simpel, men utrolig effektiv og automatisk tilmeldingsformular på deres hjemmeside, hvor medlemmerne kan tilmelde sig events. Når de har tilmeldt sig et event, får de automatisk en mail med bekræftelse med det samme.

Løsningen kommer med et backend-system, hvor der er en oversigt over tilmeldte til hvert event. Business Horsens kan på den måde nemt administrere deres tilmeldte og have det fulde overblik hele tiden. Løsningen sparer dem altså både tid internt og minimerer menneskelige fejl. Derudover er det også muligt at tilmelde flere af sine kolleger på én gang, når man tilmelder sig, hvilket også gør det nemmere og hurtigere på den side af bordet.

Altid en skræddersyet løsning

Afholder I mange events, eller vil I gerne holde bedre styr på tilmeldingerne – både internt og eksternt – kan vi hjælpe dig med at effektivisere processen og skræddersy en automatiseret løsning. Der kan for eksempel også laves en funktion, hvor der sendes en fælles mail ud til alle tilmeldte, når deadline er tæt på. Mulighederne er mange – det er bare at vælge dem, der passer til dig.

Eventtilmelding


Tror du på dialog, holdånd og god gammeldags dygtighed, hører vi gerne fra dig.

Lad os gøre det kort – tag nu bare fat i os.