Valget af skrifttype kan afgøre, om din hjemmeside virker professionel eller rodet. I denne guide får du overblik over de mest brugte fonte – fra sans-serif til håndskrift og skråskrift – og konkrete tips til, hvordan du vælger en skrifttype, der matcher dit brand, styrker din visuelle identitet og sikrer læsbarhed på tværs af enheder.
Skrifttyper er afgørende for dit brand – de er meget mere end bare bogstaver. Skrifttyper påvirker både læsbarhed, brugeroplevelse og brandidentitet. Den rigtige font gør dit budskab klart og professionelt, mens en forkert font kan virke rodet og utroværdig – eller få dit site til at ligne noget, der hører mere til i Word end i et professionelt designunivers.
Hvad sker der, hvis du vælger forkert?
Vælger du en skrifttype, der ikke passer til dit brands visuelle identitet, kan det skabe forvirring og skræmme brugerne væk. Er fonten svær at læse, er du garanteret masseflugt fra dit site. Det gælder især script- og håndskriftfonte, som kan være flotte i små doser – men næsten ulæselige i brødtekst.
Hvad er en font?
En skrifttype eller font er en visuel repræsentation af bogstaver og tegn i et bestemt design. Der findes mange typer fonte, som hver har deres eget udtryk og funktion. Mange leder fx efter håndskriftfonte eller skråskrift, fordi de giver et mere personligt udtryk – men husk, at balancen mellem æstetik og læsbarhed er helt afgørende.
De fire grundlæggende fonttyper
Serif: Klassiske og formelle. Gode til print og længere tekster. Fx Times New Roman.
Sans-serif: Moderne og minimalistiske. Ideelle til digitale medier. Fx Arial og Helvetica.
Script: Dekorative og håndskrevne. Brug dem med forsigtighed – og kun til overskrifter. Fx Brush Script eller andre skrifttyper, der ligner håndskrift.
Display: Unikke og iøjnefaldende. Velegnet til branding, men sjældent gode til brødtekster. Fx Impact.

Populære skrifttyper, der ligner håndskrift
Håndskriftfonte er populære, fordi de kan give dit brand et personligt og kreativt udtryk. Du finder mange gratis muligheder via Google Fonts, fx Dancing Script eller Pacifico. Brug dem til overskrifter, citater eller grafiske elementer – men undgå at lade dem fylde hele din brødtekst.
Gode vs. dårlige fontvalg
Et godt fontvalg sikrer læsbarhed og understøtter dit brands visuelle udtryk.
- Til gengæld bør advokatfirmaer holde sig fra comic fonts eller overdreven brug af skråskrift, som hurtigt får virksomheden til at fremstå uprofessionel.
- En tech-virksomhed kan med fordel vælge en moderne sans-serif for at skabe et rent og digitalt look.
- En luksusbutik kan bruge en elegant serif, der signalerer klassisk kvalitet.
8 tips til at vælge den rigtige skrifttype til din hjemmeside:
- Prioritér læsbarhed – hvis brugerne ikke kan læse teksten, forsvinder de.
- Sørg for, at fonten matcher dit brand og visuelle identitet.
- Brug maks. 2-3 forskellige fonte for at undgå forvirring.
- Vælg en webvenlig font, fx en Google Font, så den fungerer på tværs af enheder.
- Test fonten i forskellige størrelser – både til overskrifter og brødtekst.
- Tænk på kontrasten mellem font, farve og baggrund.
- Undgå overdreven dekoration – hvis du selv er i tvivl om bogstaverne, er din læser det også.
- Test fonten på mobil, tablet og desktop – skrifttyper kan ændre udseende afhængigt af enhed.
Ekstra tip: Overvej håndskrift- eller skråskriftfonte som blikfang, men aldrig som brødtekst. Brug dem i små doser, hvor du vil skabe personlighed uden at gå på kompromis med læsbarhed.

Har du brug for font-hjælp?
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken skrifttype der passer bedst til din hjemmeside, er du ikke alene. Hos Superego hjælper vores designere dig med at finde den perfekte font. Vi rådgiver i alt fra logodesign og visuel identitet til webdesign og branding, så din skrifttype ikke bare ser flot ud – men styrker dit brand strategisk.