Styrk din SEO på Instagramł

Digital

26. januar 2024

SEO på Instagram? Er Instagram ikke bare en masse billeder, lidt beskrivende tekst og en række hashtags? Det er det også. Men Instagram kan i den grad udnyttes til også at skabe SEO-værdi for din virksomhed.

Du har måske arbejdet med SEO på en hjemmeside, hvor du kender til vigtigheden af at bruge de rette ord i både brødtekst og overskrifter samt udnytte den tekniske SEOs muligheder. SEOens betydning for den organiske tiltrækning er uundværlig i din kunderejse, og det kan du sagtens udnytte på Instagram også.

Vi giver dig her et indblik i, hvordan du kan maksimere din synlighed på Instagram. Læs gerne med helt ned i bunden, hvis du finder vores seks gode råd til at optimere din Instagram-aktivitet med det samme.

Hvad er SEO?

Først er det vigtigt lige at få SEO etableret. Search Engine Optimization eller søgemaskineoptimering er en til tider krævende disciplin, der bruges til at forbedre synligheden af websider og onlineindhold på søgemaskiner som fx Google.

Målet er naturligvis at få indholdet til at rangere så højt som muligt, men også at indholdet vises for den rigtige målgruppe på det rette tidspunkt. SEO er også hjemmesidestruktur, linkbuilding og teknisk SEO, der er med til at forbedre hjemmesidens hastighed og brugervenlighed.

Hvad er SEO på Instagram?

SEO på Instagram fungerer i teorien lidt på samme måde, som når du optimerer din hjemmeside, for det handler om at forbedre synligheden og nå ud til det rette publikum. På Instagram handler det derfor om at optimere din Instagram-profil, og det indhold du lægger op.

For ligesom på Google vil du naturligvis gerne have, at lige netop din profil bliver vist, når potentielle kunder i målgruppen søger efter ord, der er relateret til din virksomhed. Det betyder, at det er særdeles vigtigt for dig at kigge på dit navn (og brugernavn), din biografi samt tekster og hashtags på dine opslag.

Hvorfor er SEO på Instagram vigtigt?

Det er en afgørende og – for mange – overset resurse for din virksomhed at udnytte Instagram-profilens potentialer for SEO og at tiltrække en masse besøgende og potentielle kunder.

På Instagram hjælper den rette tilgang til SEO med at øge følgerbasen, forbedre dine følgeres engagement samt i sidste ende at sælge dit produkt eller ydelse. Det er afgørende for din virksomheds brandbevidsthed i markedet, at du figurerer øverst i søgeresultaterne.

Tænk blot på den måde, du selv finder nyt indhold på via søgefunktionen i Instagram. Leder du efter kunst, vil du naturligvis søge efter ’kunst’, ’art’ eller ’artist’, mens du vil søge ’food/restaurant in berlin’, hvis du leder efter gode spisesteder i den tyske hovedstad.

Er du kunstner med et internationalt perspektiv, er det derfor oplagt at få ’art’ eller ’artist’ til at gennemsyre såvel din profil som dit indhold. Sammen med relevante hashtags kan du derfor nå ud til langt flere end blot dine følgere.

Sådan laver du SEO på Instagram

Vi har samlet en række tips, tricks og råd, så du med det samme kan optimere din Instagram-profil gennem SEO. Seks forskellige forbedringer, du kan tilføre din Instagram-konto, så du når længere ud til potentielle kunder.

Step 1: Få styr på dine nøgleord

Alt dit SEO-arbejde på Instagram handler ligesom arbejdet med din hjemmeside om at finde frem til de rette, relevante keywords eller nøgleord. Har du ikke mulighed for at få udarbejdet en regulær SEO-analyse, kan du benytte dig af andre alternativer.

Både Google Analytics og Google Trends kan hjælpe dig med at finde frem til populære nøgleord, der relaterer sig til netop dit brands produkter eller ydelser.

En anden metode, som kun kræver, at du åbner Instagram, er at bruge søgefunktionen til at opdage relevante nøgleord inden for hashtags. Hvilke hashtags og nøgleord relaterer sig eksempelvis til mode og tøj, hvis det er det, du sælger.

Step 2: Opdater bio og navn

Din bio-tekst eller biografi er altafgørende, hvis du vil rykke på din SEO-indsats på Instagram. Og så er det faktisk et relativt nemt sted at begynde. Her skal du inddrage de nøgleord, som du har fundet frem til fra #1 og vil bruge fremadrettet til at ramme nye kunder.

Er du kunstner, kan det være relevant at inddrage ord som ’kunst’, ’kunst til salg’ samt ’kunst til væggen’ i din biografi for at ramme søgeordene i dine potentielle kunders søgning.

Du kan også vælge at inddrage nøgleordene i både navn og brugernavn for at blive rangeret endnu højere, når der bliver søgt efter dine kerneydelser eller produkter. Alt dette kan du rette ved at trykke ’rediger’ på din profil.

Step 3: Udnyt alt-teksten til SEO

Alt-teksten eller den alternative tekst, som du måske kender fra dine billeder på din hjemmeside, findes også på Instagram og bruges til at skabe tilgængelighed for dem, der har synsudfordringer. Alt-teksten er en beskrivelse af et billede på i bedste fald 2-3 sætninger.

Ved at bruge dine nøgleord i alt-teksten giver du fra et SEO-perspektiv Instagram bedre mulighed for at regne ud, hvad dit indhold handler om, så det kommer ud til de rette målgrupper. Du ændrer i et billedes alt-tekst ved at gå ind på det ønskede billede, trykke på de tre prikker, trykke rediger og derefter ’rediger alternativ tekst’.

Step 4: Dine hashtags har SEO-potentiale

De hashtags, du bruger i dine opslag, har i den grad betydning for, hvordan du bliver set på Instagram. Igen er det vigtigt at kigge til #1, hvor du har etableret dine nøgleord. Det er nemlig en god, indledende rettesnor at finde frem til lignende søgeord ved at bruge søgefunktionen og trykke på ’tags’.

Selvom det kan være fristende at helgardere sig med en helt masse hashtags, så er det ikke optimalt. Hold dig til 3-5 hashtags pr. opslag, og brug kun hashtags, der er relevante for indholdet i opslaget.

Bland gerne dine hashtags, så det både dækker de store, brede hashtags som ’mode’, hvis du sælger tøj, men også retter sig til nogle af dine mindre særpræg som fx ’modetips’, hvis du også leverer modeviden. Det er også muligt at se på, hvilke hashtags der bliver brugt i netop dit marked og hos dine konkurrenter, der klarer sig godt. Så har du både mulighed for at sammenligne og differentiere dig.

Step 5: Styrk dine indholdstekster og videoer

I dine opslagstekster skal dine nøgleord virkelig i spil for at skabe mest muligt SEO. Her er det også muligt at bruge nøgleordene i en sammenhæng med dine budskaber. Alt sammen er med til at give Instagram en bedre idé om, hvad dine opslag handler om, så flere kan søge det frem.

Bruger du video i din markedsføring (hvis du ikke gør, er det en god idé at komme i gang), har det også en stor SEO-effekt at tilføje undertekster til videoen. Det giver langt mere SEO på både Instagram og andre søgemaskiner, hvis du tilføjer undertekster til dine videoer.

Og så er det nemt. For under avancerede indstillinger, når du redigerer dine videoer, kan du få Instagram til at autogenerere dine undertekster.

Step 6: Hvornår skal jeg poste?

Tidlig interaktion med dine opslag og dit content er i de fleste tilfælde alfa og omega for, at dine opslag kommer til at klare sig godt med stor rækkevidde. Lykkes det, vil det også have en SEO-effekt, fordi dine opslag fremkommer, når dine potentielle kunder søger efter dit produkt eller ydelse.

Der findes forskellige bud på, hvornår det bedste tidspunkt at poste er, men der vil aldrig være et klart facit. Planlægningsværktøjet i Meta/Instagram guider dig i den rette retning i forhold til, hvornår dine følgere er mest aktive.

Som ved mange af de andre sociale medier er der et peak på Instagram hverdagsformiddage og -middage. Men det vil altid afhænge af din indholdstype, selve opslaget og din målgruppe, hvornår det er bedst at poste.

Har du brug for hjælp til SEO?

Hos Superego hjælper vi dig gerne i gang med dit SEO-arbejde på tværs af hjemmeside og sociale kanaler. Vi har et hold af online markedsføringsspecialister, som tager sig kærligt af din virksomhed, hvad angår digital og målrettet markedsføring.

Kontakt os via nedenstående formular for en uforpligtende snak om en digital aftale hos Superego, og hvordan vi kan være med til at skabe målrettet og effektiv digital markedsføring.

Bliv kontaktet

Bliv kontaktet
Vælg afdeling

Og lad os tage en uforpligtende snak om branding, marketing og kommunikation.

Magnus Banner

Kontaktchef, Holstebro