19. april 2023
Farver er en stor del af en virksomheds visuelle identitet. Sammen med logo og andre grafiske elementer er farver nemlig noget af det første, der bliver lagt mærke til hos modtageren, og farver kan være med til at identificere en virksomhed og et brand på blot få sekunder.
Men farver er altså ikke bare farver, og de farver, som du bruger som en del af din visuelle identitet og kommunikation, skal helst se ens ud på tværs af medier og flader. Det vil sige, at det skal være den samme grønne eller blå, uanset om den skal fungere på din hjemmeside, i en flyer, på de sociale medier eller noget helt fjerde.
Det er her de tre farveskalaer, RGB, CMYK og Pantone (PMS), kommer ind i billedet. Men er det overhovedet muligt at ramme fuldstændig den samme farve på forskellige flader? Nej, faktisk ikke. Men med de tre farveskalaer kan vi komme så tæt som muligt på at opnå den samme farve. Du må dog forvente at skulle leve med små farveforskelle. Lad os tage et nærmere kig på dem alle tre.
RGB
RGB står for Red, Green og Blue og er lysfarver, der opstår som en blanding af lys. RGB-farver bliver brugt til at vise grafiske elementer på skærme (TV, computer, mobil). RGB-farveskalaen kan skabe alle tænkelige farver ved at blande rød, grøn og blå og kan variere i intensitet. I forhold til CMYK kan RGB-farveskalaen vise langt flere farver på skærmen.
CMYK
CMYK står for Cyan, Magenta, Yellow og Key (sort). Ligesom med RGB repræsenterer navnet altså bare de fire farver, som blandes i denne farveskala. CMYK-farver bliver brugt til tryk og print – dvs. på for eksempel flyers, magasiner og visitkort. Denne farveskala fungerer ved at de fire farver trykkes oven på hinanden, indtil den ønskede farve er opnået. Sammenlignet med RGB og Pantone har CMYK-farveskalaen et lidt mindre farvespektrum. Hvis du ønsker en meget specifik farve til din tryksag, er der derfor Pantone-farver, der skal bruges.
Pantone (PMS)
PMS står for Pantone Matching System og er lavet af det firma, der hedder Pantone. Pantone-farverne er færdigblandede farver og laves i et kæmpe udvalg og også som metalfarver. Derudover findes Pantone-skalaen også i en coated og uncoated version til at vise farven på forskellige typer materialer, der kan trykkes på. Pantone-farver bliver typisk brugt til at trykke på emballage (særligt plastikemballage og fødevareemballage), tekstiler samt transportmidler. Pantone-farver er en dyrere løsning end CMYK og bruges derfor oftest til lidt større produktioner. Hvis du har behov for at noget skal trykkes i lige præcis den samme farve som din RGB-farve, så skal du kigge mod Pantone-farveskalaen.
Et lille eksempel: Superegos grønne farve
Den samme farve vises altså ikke 1:1 i henholdsvis RGB og CMYK. Hvis vi skal bruge os selv som eksempel, er Superegos grønne farve meget “skrigende”, når den bliver set på en skærm (RGB), mens den er helt almindelig græsgrøn, når den bliver set på tryk (CMYK). Farven kan dog godt laves skriggrøn på trykte materialer, hvis der bliver anvendt pantone-farver.
Få et ens udtryk på tværs af flader
De forskellige farveskalaer giver altså forskellige muligheder, og inden du forelsker dig fuldstændig i en ny farve til for eksempel et logo, skal du have styr på, hvordan farven ser ud på forskellige flader.
RGB- og CMYK-farvespektret er ikke lavet på samme måde. Det betyder, at du ikke kan få en RGB-farve i en CMYK-version. Især når det kommer til lyse farver, meget rene og klare farver samt neonfarver. Derimod vil Pantone-farver næsten altid være tilgængelig i RGB. Det vigtigste er derfor at sikre, at din RGB- eller Pantone-farve matcher en CMYK-farve.
Kommer det til foliefarver eller farver på maling, skal du rådføre dig med en fagmand. Rene foliefarver kommer i relativ få nuancer. Det betyder, at der eksempelvis kunne være 5 grønne at vælge imellem, og så skal du finde den, der matcher bedst til din visuelle identitet. Alternativt kan man printe farve på folie – Men her skal du altid sørge for at få en prøve, inden du bestiller en større mængde.
I forhold til maling, så skal du give maleren (fagmanden) noget materiale med farven på og bede ham/hende om at ramme farven (tone farven ind). Man kan godt give vejledende farvekoder, men det bedste er at finde et stykke print med farven på og så rette sig efter dette.
Derudover vil de fleste malere også altid male en lille prøve på f.eks. 1 m2. Når denne er tør, kan man vurdere, om farven passer.
Men bare rolig. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig godt på vej, så vi kan sørge for, at det visuelle udtryk ser ens ud og spiller maks på alle tænkelige flader. Kontakt os i dag.
