Fredag, 6. januar 2017

Horsens fortsætter tilflytterboom

Hver dag i 2016 fik Horsens kommune 3,7 nye indbyggere. Det afslørede Horsens' borgmester, Peter Sørensen, da han onsdag holdt tale til kommunens traditionelle nytårskur.

En del af hemmeligheden er Horsens' lange satsning på kultur og oplevelser – som der også er fokus på i den tilflytterkampagne, Superego har gennemført i 2015 og 2016.

Hvis tilflytningen (1.352) og kommunens gode fødselstal (1.034) fortsætter, runder Horsens kommune 90.000 borgere i 2017. Vi lover at gøre vores til, at det sker!