Søg og du skal finde. Vi sikrer, at du er – og forbliver venner med Googleł

Du har sikkert stiftet bekendtskab med forkortelsen før, og som du måske allerede ved, så står SEO for search engine optimisation – og på godt dansk for søgemaskineoptimering. SEO fokuserer på at forbedre rankingen i de organiske søgeresultater på Google og er et must, hvis du har et website, som du gerne vil have mere trafik til.

Hvis du vil være gode venner med Google, så skal du have gang i SEO-arbejdet. Der er nemlig ingen over, under eller ved siden af Google, når det kommer til søgninger efter produkter og services på nettet. Det er her folk går hen, når de skal bruge viden om hvad som helst – også dig, din virksomhed og dine produkter. 

Der er to måder at få gode søgeresultater på Google på – du kan betale dig fra det via for eksempel Google Adwords, eller du kan søgemaskineoptimere dit website, så dine sider bliver vist gratis. Den ene løsning er ikke mere rigtig end den anden – og sammen er det en stærk kombination. Hvis vi skal hjælpe dig med SEO, kan vi gøre det på tre måder. 

Vi kan lave en SEO-analyse af din eksisterende hjemmeside. Her analyserer vi, hvor godt din hjemmeside klarer sig i forhold til konkurrenterne, når kunder søger efter din virksomhed eller dine produkter online. Du får altså en SEO-analyse, som beskriver tekniske fejl og mangler på din hjemmeside og konkrete anbefalinger til forbedringer, som kan tage din hjemmeside til næste niveau. 

Vi kan lave SEO-forarbejde til en ny hjemmeside. Her afdækker vi, hvilke søgeord, dine konkurrenter og branchen generelt bruger, og vi analyserer dit websites nuværende præstation online med udgangspunkt i de vigtigste søgeord. Derudover analyserer vi, hvilke søgeord du skal satse på fremover for at få mest værdi. På baggrund af hele analysearbejdet kan vores tekstforfattere og webudviklere hjælpe med at skabe et website, som stiller dig stærkere og fra starten af performer. 

Sidst, men ikke mindst så laver vi også løbende SEO-optimering af din hjemmeside. Vi er nemlig godt klar over, at internettet og dine konkurrenter konstant udvikler sig, og dine placeringer i Googles søgeresultater er derfor også under vedvarende pres. Med løbende SEO sikrer du dig, at du ikke pludselig mister de gode placeringer, som du har tilkæmpet dig på Google.

Vil du også gerne være bedste venner med Google? Så lad os hjælpe dig med at få dit website til at performe.



Det er ikke fordi vi absolut vil drikke kaffe og være venner med vores kunder. Det sker ligesom bare.

Skal vi rykke dit brand, skal vi kende det. Tag en SuperTour.