Du har helt sikkert hørt om “YouTube-annoncering” før, og måske bruger I det faktisk aktivt i jeres virksomhed lige nu. Men forstår I i virkeligheden værdien af YouTube-annoncering, og hvordan det kan hjælpe jeres virksomhed til større brandkendskab, øget omsætning, flere leads osv.?
Hvad er værdien af YouTube-annoncering?
Værdien af YouTube-annoncering er helt grundlæggende, at du kan få dit budskab ud til mange personer for et relativt lavt budget og ramme på den måde nå ud til en masse potentielle kunder.
Dette er muligt, fordi YouTube er én af verdens største søgemaskiner, som er ejet af dén største søgemaskine i verden, nemlig Google. Derfor er der en lang række af personer du kan nå ud til, når du kører annoncering via YouTube.
YouTube-annoncering kan hjælpe din virksomhed med at nå ud til flere personer, ramme dem med relevante budskaber og/eller produkter og samtidig meget præcist kunne måle effekten af dine annoncer.
Mål på dine resultater
YouTube giver målbare resultater, uanset om dit mål er at skaffe flere potentielle leads, skabe kendskab og opmærksomhed omkring din virksomhed eller dit produkt eller skabe mere salg af et bestemt produkt.
Dine annoncer kan optimeres løbende, da man altid kan se, hvordan ens annoncer performer i Googles Ad Manager. Dette betyder, at man ikke behøver spilder en masse annoncekroner på annoncer, som ikke skaber gode resultater. I stedet kan man justere og optimere kampagnen.
Du kan på YouTube også se, om brugere ser 25%, 50%, 75% eller 100% af en annonce. Dette er meget værdifuldt, da det kan give dig et indblik i, hvornår seeren mister interessen for videoen.
Hvad er specielt ved YouTube-annoncering?
Det specielle ved annoncering på YouTube, hvis man sammenligner det med f.eks. Google Ads og Display Annoncering, er, at det udelukkende er video, du annoncerer med.
Det værdifulde ved video-annoncering sammenlignet med ren tekst eller billeder er, at du kan vise og fortælle meget mere og dermed ramme brugeren på en helt anden måde.
Du kan vække mange flere følelser i brugeren med en video, hvilket er ekstremt vigtigt, uanset om man gerne vil sælge flere produkter, få mere brandkendskab, flere leads osv. Google skriver selv, at seere på YouTube er 2 gange mere tilbøjelige til at købe noget, de har set på YouTube.
Med video kan vække mange flere følelser i personer, og som stort set alle marketingfolk vil sige, så køber folk med følelser og ikke med logik. Derudover skriver de også, at over 70% af seere siger, at YouTube gør dem mere opmærksomme på nye brands, hvilket er superværdifuldt for en virksomhed. Læs mere om det her.
Hvilke slags annoncer kan man køre med YouTube-annoncering?
På YouTube kan man køre en masse forskellige slags annoncer, hvor de fleste af dem er skippable, hvilket betyder, at annoncen kan springes over af brugeren. Der findes dog også andre former for annoncer på YouTube, som er beskrevet herunder:
- Bumper ads: Denne type annonce er god til at skabe opmærksomhed, da seeren ikke kan skippe annoncen. Videoen må maksimalt være 6 sekunder lang, men kan også godt være kortere.
- Masthead ads: Med denne type annonce kan du fremvise din virksomhed i et videobaseret native-annonceformat, som på alle enheder vises i startfeedet på YouTube. Denne type annonce er rigtig god til at skabe kendskab til din virksomhed og/eller produkt.
- In-feed video ads: Denne type videoannonce viser din tjeneste, produkt eller brand sammen med noget YouTube-indhold, som højst sandsynligt vil blive set af din målgruppe. Annoncen kan blive vist flere forskellige steder på YouTube.
- Skippable in-stream ads: Dette er videoannoncer på YouTube, som seeren kan springe over efter de første 5 sekunder af annoncen. Denne type af annonce kan afspilles før, under eller efter andre videoer på YouTube. Du kan på denne type af videoannonce sætte din budgivning til at være CPV-budgivning, hvilket betyder, at du først betaler, når brugeren har set 30 sekunder af din video. Det kan også være hele videoen, hvis den er kortere end 30 sekunder, eller hvis seeren interagerer med din video, alt efter hvad der kommer først.
- Non-skippable in-stream ads: Denne type af annonce kan ligesom skippable in-stream ads afspilles før, under eller efter andre videoer, men seeren kan ikke springe over denne annonce. Denne videoannonce kan maksimalt vare 15 sekunder, men den kan også vare mindre.
- Outstream ads: Denne type annonce er lidt anderledes end de andre, da den ikke kan køre på YouTube, og kun kører på mobil. Den fremgår kun på hjemmesider og apps, som kører på “Google video partners”.
YouTube er en rigtig god annonceplatform, da den tilbyder mange forskellige typer af annoncer, detaljeret målretning og detaljeret analysering af dine annoncer.