Visuel identitet

Få et unikt og sammenhængende udtryk på tværs af alle kanaler

Når rød tråd tilfører værdi

Man oplever først et brand med øjnene. Ofte uden at have fået en forklaring eller uden at have mødt menneskerne bag. Den visuelle fremtoning afgør, om du er foran eller bagud på point. Om du bliver valgt eller ikke bliver valgt.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke signaler dit brand sender. Du har ikke råd til at give et dårligt førstehåndsindtryk. Dit brand skal være ensartet og letgenkendeligt, og der skal sammenhæng i både det visuelle udtryk og i kommunikationen.

Den berømte røde tråd i dit udtryk og kommunikation er nemlig altafgørende. Det er gennem dit visuelle og kommunikative univers, at kerneværdier, holdninger og attitude skal leve. Og dine målgrupper skal hurtigt kunne aflæse, hvad dit brand står for, for kampen om opmærksomheden er hård.

Det er vores absolutte kernekompetence at udvikle stærke identiteter, der skaber det rette fundament, når din virksomhed eller dit brand skal møde verden. Vi sikrer sammen med vores kunder, at identiteten implementeres på alle platforme - både analogt og digitalt.

Få et ensartet udtryk

Genkendelsens magt er stor. Med en ensartet identitet er du sikker på, at din målgruppe kan genkende dit brand. Hver gang.

Kontakt os

What you see is what you get – sådan cirka

En visuel identitet består af logo, farver, skrifttyper, grafiske elementer. Men vi stopper ikke der. Vi giver dig billedstil, taglines og kommunikation, så du kan høre, hvordan dit brand lyder. Du får også syn for sagen: Vi inkluderer en masse visualiseringer, så du kan se, hvordan din nye identitet tager sig ud på forskellige flader.

Rigtig mange kan lave pænt design. Men knap så mange kan lave god kommunikation. I vores verden består de helstøbte løsninger af godt design og stærke tekster. Derfor tænker vi altid i samspillet mellem tekst og grafik.

Du bestemmer, om du vil have rentegnet hele baduljen på én gang, så udrulningen kan tage fart. Nogle virksomheder tager intern og ekstern kommunikation i samme omgang. Du kan også gemme oplægget, og kontakte os for at få rentegnet elementer, efterhånden som behovet opstår.

Med en gennemført visuel identitet skaber du forståelse og ro. Både internt og eksternt. Der er ikke længere noget, der er tilfældigt, når virksomheden skal kommunikere, og farver, design og tone of voice bliver 100% ensartet. Det sparer jer for en masse bøvl og skaber værdi for jeres modtagere.

Invester i kvalitet

En visuel identitet skal klæde dit brand på i mange år. Derfor er det vigtigt, at du vælger den helt rigtige samarbejdspartner.

 

Få et tilbud

En struktureret kreativ proces

Det giver vist sig selv, at vi ikke kan designe en visuel identitet til en virksomhed eller et brand, vi ikke kender. Derfor er første skridt altid, at vi sørger for at komme helt ind under huden på den organisation eller det brand, vi arbejder med.

Måske starter vi med et møde. Måske er der behov for en eller flere workshops med deltagere fra begge sider. Vi sætter os grundigt ind i, hvem I er. Og vi researcher også gerne yderligere på markedet og målgrupperne. Vi gør det, der skal til for at komme godt fra start.

”Men hvad nu hvis mit brand ikke findes endnu…?” Måske har du et nyt produkt eller koncept i støbeskeen? Det er ikke noget problem, at du ikke selv har defineret brandet endnu. Vi vil meget gerne ind i processen så tidligt som muligt, da vores erfaring viser, at det giver rigtig gode resultater.

Se eksempler på ny-udviklede brands