Vi søger en PPC-specialist

Bliv en del af en super-kultur med mere end 50 superegoer

Ansøgningsfrist – 30.09.2023

Stilling – Fuldtid

Lyder det som dig?

I rollen som PPC-specialist hos Superego får du ansvaret for din egen kundeportfolio, som du skal skabe resultater for. Du bliver kundernes sparringspartner i forhold til at udvikle og implementere PPC-kampagner og markedsføring – med afsæt i kundens målgruppe, strategi og forretning, naturligvis.

Og så er vi ret godt selskab, hvis vi selv skal sige det (og det skal vi jo!).

Hvad kommer du primært til at arbejde med?

  • Planlægning, eksekvering og optimering af PPC-kampagner
  • Kundekontakt og strategisk rådgivning indenfor digital markedsføring
  • Samarbejde med vores kreative team ift. udarbejdelse af grafik og video til annoncer
  • Rapportering af performance

Vi er et hold. Et superhold. Derfor kommer du også til at arbejde sammen med det team, der er på kunden. Det vil typisk bestå af en salgschef, en projektleder og et par kreative. Du kommer til at sidde i vores digitale afdeling sammen med vores andre digitale specialister, der glæder sig til at få dig med på holdet.

Ingen kan alt, men vi forventer, at du kan følgende

Vi forventer, at du:

  • har 1-3 års erfaring med annoncering og sociale medier (studiejobs og praktikforløb tæller naturligvis med)
  • arbejder struktureret
  • tager ansvar for dine opgaver og dine kunder
  • ønsker at skabe gode resultater for dine kunder
  • har mod på at arbejde med din egen kundeportefølje
  • interesserer dig for marketingtrends og holder dig opdateret indenfor det digitale felt

Er du stadig med os?

Juhu! Det er vi glade for at høre.

… alt godt fra kulturkassen

Vores kulturkasse er proppet med god energi og lækkerier, som vi alle sammen nyder godt af. Her er et lille udpluk:

  • En ganske hæderlig frokostordning
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring for dig og dine børn
  • Bureaufest for kollegaer og kunder
  • Sommerskål og sommerfest
  • Udlandstur
  • Golfturnering
  • (Faglige) Arrangementer
  • Julefrokost med overnatning
  • Decembersjov
  • Frugt og snacks
  • En sjitbiks til den søde sult
  • Morgenmad to fredage om måneden
  • Fredagsbar
  • Adgang til køb af koncert- og eventbilletter

Er du hooked på Superego?

Nu har du læst vores superpitch – og vi håber, at det kribler i fingrene for at skrive din ansøgning.

Send din ansøgning hurtigst muligt til job@superego.nu. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Digital Marketing Specialist og Teamleder, Jimmi Zadstov, på telefon 78 70 29 31 eller mail jz@superego.nu.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match.

Vi ser frem til at høre fra dig!