Vi søger 3 Paid Social Specialister til vores kontor i Horsens

Ansøgningsfrist – 30.06.2022

Du er strategisk stærk, og du ved præcis hvordan man skaber resultater gennem digital marketing på fortrinsvis Facebook og Linkedin – men også på Pinterest, Snapchat og TikTok

Du er struktureret og har det skarpe overblik, når du tænker og eksekverer kampagner, der skal sælge. Du er erfaren og kan formidle måde strategi, målsætninger og resultater over for både kunder og kollegaer.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og mindst to års erfaring med strategisk annoncering på sociale platforme. Du får ansvar for din egen kundeportefølje og bliver kundernes sparringspartner i forhold til at udvikle og implementere online markedsføringsindsatser med afsæt i kundens målgruppe og forretning.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor høj faglighed og god energi er i højsædet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med bureauets øvrige afdelinger og er med til at præge de resultater, vi skaber for vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægning og styring af komplekse digitale kampagner på tværs af kanaler for B2B og B2C-virksomheder
  • Opsætning af strategisk annoncering på Facebook og LinkedIn, herunder opsætning af intelligente målgrupper, budgetstyring og udarbejdelse af fængende budskaber
  • Strukturering af Facebook Business Manager-konti og tilhørende aktiver
  • Kundekontakt og strategisk rådgivning inden for digital markedsføring
  • Samarbejde med vores kreative team ift. udarbejdelse af grafik og video til annoncer 
  • Rapportering af performance og løbende optimering
  • Analyse og konverteringsoptimering

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelse, fx inden for medievidenskab, kommunikation eller marketing
  • Har min. to års erfaring med annoncering på sociale medier
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver og kunder
  • Motiveres af at skabe resultater for dine kunder
  • Er serviceminded og proaktiv i relationen med Superegos kunder
  • Interesserer dig for marketing trends og følger med i udviklingen på det digitale felt
  • Skriver fejlfrit og fængende dansk – og er total skarp i grammatik og korrekturlæsning

Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring fra bureau-siden
  • Er vant til at præsentere og rapportere overfor kunder 
  • Har erfaring med annoncering på nyere sociale kanaler som Pinterest, Snapchat og TikTok

Du bliver en del af

Et hold med mere end 60 superegoist-specialister, og din daglige gang vil være på bureauet på Saturnvej i Horsens tæt på E45. 

Vi er designere, strateger, økonomer, drømmere, dansere, øl-entusiaster, nørder, musikelskere, spørge Jørgener, krøllede hoveder og excel-lovers – der alle tror på, at vi kan flytte brands og mennesker.

Vi er et fremadstormende og energisk bureau, der arbejder med lokale, nationale og internationale brands. Vi har det sjovt, vi giver den gas og skaber resultater for vores kunder – og os selv!

Hos Superego får du

Ingen fine fornemmelser (det skulle da kun lige være, når det kommer til effekten af vores arbejde), masser af far-jokes, spille-aftener, Et fedt job i et fantastisk miljø, hvor vi hjælper hinanden til at skabe suveræne løsninger til vores kunder. Stemningen er uformel, og her er ingen med fine fornemmelser.

Vi kan lide at skabe resultater sammen, men er også rigtig gode til at hygge os med spilaftener og en hulens masse arrangementer. Det kan for eksempel være:

  • En forrygende sommerfest
  • Bureaufest for kunder og Superego-medarbejdere
  • En helt legendarisk julefrokost
  • Sjove arrangementer på tværs af afdelingerne i Holstebro og Horsens 
  • En række sjove og sociale arrangementer fra vores personaleforening

Hvis du vil med på holdet på et bureau, der både sætter faglighed og fællesskab i højsædet, og som tror på, at dialog, en stærk kultur og god energi er fundamentet for succes, så er vi ret sikre på, at vi kunne være et match. 

Det får du også

  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring
  • God frokostordning
  • Fælles morgenmad en gang om måneden.
  • Fredagsbar med jævne mellemrum
  • Adgang til køb af koncert- og eventbilletter (før andre)
  • En masse super søde og sjove (synes vi selv) kollegaer

6 Hurtige om Superego

  • Vi er +60 ansatte på tværs af afdelingerne
  • Vi har afdeling i Horsens og Holstebro
  • Vi arbejder med websites, digitale løsninger, design, kreativitet og strategi 
  • Vi er Gazelle 2014 + 2015 + 2016
  • Vi er AAA-rated i 2014 + 15 + 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 21
  • Vi blev i 2015 kåret af Bureaubiz til Danmarks mest veldrevne bureau

Er det dig, vi mangler?

Send en kort ansøgning til job@superego.nu (mrk. Paid Social Specialist, Horsens). Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match. Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mike Kaspersen på mk@superego.nu.