LEAD WORDPRESS DEVELOPER

Til opstart af ny afdeling

LEAD WORDPRESS DEVELOPER

Vi har forrygende travlt og står overfor en større udvidelse af vores web-afdeling.

Vi designer og udvikler websites og løsninger fra bunden. Vi koder ordentligt, og vi bruger ikke overfantastiske, hurtige "5$-templates" og “hokus pokus plug-ins”

Vi gør det grundigt, og vi gør det driftsikkert. Vi leverer med andre ord stærke, stabile og langtidsholdbare websites, for en lang række lokale, nationale og internationale kunder. Vi går ikke på kompromis med design og den komplette, digitale oplevelse, og vi koder både frontend og backend så struktureret, at der ikke er et øje tørt.

Vores primære platform har i mange år været Drupal, og det fortsætter vi med. Men vi opstarter nu også en Wordpress-afdeling, så vi kan tilbyde endnu flere muligheder og løsninger. Derfor søger vi stærke profiler, der vil være med på turen.
Du kommer altså til at være med til at åbne Wordpress-ballet hos Superego og overfor vores kunder.


DET KAN DU

  • Du har 100% styr på Wordpress, og du er fuld kørende i version 5
  • Du koder themes fra bunden ud fra et custom design 
  • Du har styr på custom post types og fields
  • Du koder robust, kontrolleret og struktureret
  • Du ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør i forhold til plugins o.l.
  • Du kan sætte dig ind i kundens behov og opsætte rettigheder og content editing så optimalt som muligt
  • Du har styr på tiltag i forhold til sikkerhed og performance
  • Hvis du har erfaring med Sketch/Figma er det et stort plus


SÅDAN ER DU

  • Du er glad og positiv
  • Du er en god kollega
  • Du er arbejdsom og meget ansvarsfuld
  • Du er nysgerrig på dit fag
  • Du trives i et dynamisk og energisk miljø
  • Du er klar på at skabe lækkert, kreativt og effektfuldt design

 

DU BLIVER EN DEL AF

Et hold af 32 superegoist-specialister på vores bureau i Horsens nær motorvej E45. Designere, strateger, økonomer, drømmere, dansere, øl-entusiaster, nørder, musikelskere, spørge Jørgener, krøllede hoveder og excel-lovers – der alle tror på at vi kan flytte brands og mennesker. Vi er et fremadstormende og energisk bureau, der arbejder med lokale, nationale og internationale brands. Vi har det sjovt, vi giver den gas og skaber resultater for vores kunder - og os selv!

 

HOS SUPEREGO FÅR DU

Ingen fine fornemmelser (det skulle da kun lige være, når det kommer til effekten af vores arbejde), masser af far-jokes, spille-aftener, pizza/work-dates, ”Shit-biksen” (= mega-lækre-usunde ting til blodsukkeret) hverdage der flyver afsted og en hulens masse arrangementer.


Det kunne for eksempel være:

  • Bureaufest for kunder og Superego-medarbejdere
  • Sommerskål
  • Udenlandstur
  • Sommerfest
  • Decemberhygge
  • Julefrokost
  • Morgenmadshygge
  • Eller andre spændende arrangementer fra vores personaleforening.

Hvis du vil med på holdet på et bureau, der både sætter faglighed og fællesskab i højsædet, og som tror på, at dialog, en stærk kultur og god energi er fundamentet for succes, så er jeg ret sikker på, at vi kunne være et match.

 

DET FÅR DU OGSÅ

  • Frugt/snack-ordning
  • Fællesfrokost sidste fredag i måneden
  • Fælles morgenmad første fredag i måneden
  • Fredagsbar, hver fredag
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring hvor også dine børn og ægtefælle er dækket
  • Adgang til køb af koncert- og eventbilletter (før andre)
  • En masse super søde og sjove (synes vi selv) kollegaer

 

6 HURTIGE OM SUPEREGO

  • Vi er +30 ansatte
  • Vi bor lige ud til E45 ved Horsens Syd
  • Vi er Gazelle 2014 + 2015 + 2016
  • Vi er AAA-rated i 2014 + 15 + 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 21
  • Vi arbejder med websites, digitale løsninger, design, kreativitet og strategi
  • Vi blev i 2015 kåret af Bureaubiz til Danmarks mest veldrevne bureau

 

ER DET DIG, VI MANGLER?

Så send os en kort ansøgning og et CV (mrk. Lead Wordpress Developer) hurtigst muligt til mette@superego.nu