Google Ads specialist,
Horsens

Google Ads specialist, Horsens

Vi søger en erfaren Google Ads specialist til vores digitale team i Horsens.

Du får ansvar for din egen kundeportefølje med direkte kundekontakt og bliver kundernes sparringspartner i forhold til at udvikle og implementere online markedsføringsindsatser med afsæt i kundens målgruppe og forretning. 

 

DINE ARBEJDSOPGAVER

  • Oprette kampagner og optimere på både Google Search, Display, Shopping og YouTube-kampagner
  • Udarbejdelse af tekster til Google Search annoncer 
  • Opsætning af tracking bl.a. gennem Google Tag Manager 
  • Kundekontakt og strategisk rådgivning indenfor digital markedsføring
  • Samarbejde med vores kreative team ift. udarbejdelse af grafik og video til annoncer 
  • Rapportering af performance og løbende optimering

 

VI FORVENTER, AT DU

  • Har 2-3 års erfaring med annoncering på Google og YouTube 
  • Har erfaring med optimering af produktfeeds
  • Har erfaring med Google Analytics, Google Tag Manager og DataFeedWatch som arbejdsredskab
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver og kunder
  • Har gode analytiske evner og et datadrevet mindset 
  • Motiveres af at skabe resultater for dine kunder og er vant til at håndtere mange kunder på én gang. 
  • Interesserer dig for marketing trends og følger med i udviklingen på det digitale felt

 

DET ER EN FORDEL, HVIS DU

  • Har erfaring fra bureau-siden
  • Er vant til at præsentere og rapportere overfor kunder 
  • Har styr på opsætning af tracking og dashboards i DataStudio
  • Har kendskab til andre digitale marketing-discipliner, fx inbound eller email automation


DU BLIVER EN DEL AF

Et hold med mere end 50 superegoist-specialister, og din daglige gang vil være på bureauet i Horsens nær motorvej E45. Vi er designere, strateger, økonomer, drømmere, dansere, øl-entusiaster, nørder, musikelskere, spørge Jørgener, krøllede hoveder og excel-lovers – der alle tror på at vi kan flytte brands og mennesker. Vi er et fremadstormende og energisk bureau, der arbejder med lokale, nationale og internationale brands. Vi har det sjovt, vi giver den gas og skaber resultater for vores kunder - og os selv!

 

HOS SUPEREGO FÅR DU

Ingen fine fornemmelser (det skulle da kun lige være, når det kommer til effekten af vores arbejde), masser af far-jokes, spille-aftener, pizza/work-dates, hverdage der flyver afsted og en hulens masse arrangementer. Det kunne for eksempel være:

  • Bureaufest for kunder og Superego-medarbejdere
  • Sommerskål
  • Udenlandstur
  • Sommerfest
  • Decemberhygge
  • Julefrokost
  • Eller andre spændende arrangementer fra vores personaleforening

Hvis du vil med på holdet på et bureau, der både sætter faglighed og fællesskab i højsædet, og som tror på, at dialog, en stærk kultur og god energi er fundamentet for succes, så er vi ret sikre på, at vi kunne være et match. 

 

DET FÅR DU OGSÅ

  • Frugt/snack-ordning
  • Fællesfrokost sidste fredag i måneden
  • Fælles morgenmad første fredag i måneden
  • Fredagsbar, hver fredag
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring hvor også dine børn og ægtefælle er dækket
  • Adgang til køb af koncert- og eventbilletter (før andre)
  • En masse super søde og sjove (synes vi selv) kollegaer

 

ER DET DIG, VI MANGLER?

Send din ansøgning hurtigst muligt til job@superego.nu, (mrk. Google Ads specialist). Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

6 HURTIGE OM SUPEREGO

  • Vi er +50 ansatte
  • Vi har afdeling i Horsens og Holstebro
  • Vi arbejder med websites, digitale løsninger, design, kreativitet og strategi 
  • Vi er Gazelle 2014 + 2015 + 2016
  • Vi er AAA-rated i 2014 + 15 + 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 21
  • Vi blev i 2015 kåret af Bureaubiz til Danmarks mest veldrevne bureau