Optimer dine kampagner med UTMł

Digital

30. maj 2023

For at være sikker på at din online markedsføringskampagne bliver effektivt målt i Google Analytics 4, er det vigtigt at bruge URL-tagning korrekt. Heldigt for dig kan du her få 6 nyttige råd til at spore og kategorisere din kampagnetrafik præcist og korrekt.

Vi starter dog lige med at kigge på, hvad UTM er, og hvad overgangen fra Google Analytics Universal til Google Analytics 4 betyder.

Hvad er UTM?

UTM står for Urchin Tracking Module, og det er en simpel måde at spore trafikken på dit website og måle effektiviteten af dine online marketingkampagner. UTM-tracking giver dig mulighed for at tilføje specifikke tags til dine URL’er, som du kan bruge til at spore, hvor dine kunder kommer fra, og hvordan de interagerer med dit website.

Med UTM-tracking kan du identificere, hvilke kampagner og kanaler, der bringer dig mest trafik og salg. Du kan også måle, hvor lang tid dine kunder bruger på dit website, og hvor mange sider de besøger, hvilket kan hjælpe dig med at forbedre brugeroplevelsen.

Fra Google Analytics Universal til Google Analytics 4
Overgangen fra Google Analytics Universal (GAU) til Google Analytics 4 (GA4) har medført nye krav til, hvordan UTM-links skal skrives, og hvis de krav ikke overholdes, vil trafikken fra dine marketingindsatser blive kategoriseret som “Unassigned”. Årsagen til at dataene ikke kategoriseres korrekt, kan skyldes brugen af en “brugerdefineret kanal”, som ikke længere understøttes af GA4 eller indtastning af ugyldige værdier i marketinglinkets kilde- eller medium-UTM-parametre.

6 tips til at kategorisere dine UTM-links på Google Analytics 4 korrekt

1. Benyt de korrekte UTM-værdier

For at sikre at din trafik kategoriseres korrekt i GA4, er det vigtigt at bruge de rigtige værdier i de tre grundlæggende UTM-parametre: utm_source, utm_medium og utm_campaign.

Utm_source er det parameter, der angiver kilden til din trafik. Det kan fx være Google, Bing, Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter eller en anden kilde. Det er vigtigt at bruge en præcis og beskrivende kilde, der fortæller, hvor trafikken kommer fra.

Utm_medium identificerer det type af medie, som trafikken kommer fra, fx CPC, social, email, display, organic, affiliate eller referral. Dette parameter fortæller mere om typen af link og karakteren af trafikken.

Endelig identificerer utm_campaign navnet på din marketingkampagne. Det er en god idé at bruge et beskrivende og præcist navn, der identificerer formålet og hensigten med linket. Eksempler på navne kunne være “summer_sale_2022”, “product_launch_[productname]” eller “spring_contest_2022”.

Ved at benytte de korrekte værdier i dine UTM-parametre kan du sikre, at din trafik kategoriseres korrekt i GA4, og du kan få mere præcis og pålidelig data om dine marketingkampagner.

UTM

2. Benyt små bogstaver

Det er vigtigt altid at bruge små bogstaver, da store bogstaver vil blive betragtet som forskellige kilder i Analytics. Så hvis du skriver “facebook” i et link og “Facebook” i et andet som utm_source, vil de blive opfattet som to forskellige kilder, hvilket gør at det ender som “Unassigned”.

3. Undgå æ, ø og å

Brug aldrig æ, ø og å i UTM-værdierne. Brug i stedet “ae”, “oe” og “aa” eller skriv på engelsk.

4. Undlade specialtegn

Brug ikke specialtegn eller karakterer i UTM-værdierne. Hold dig til bogstaver fra A-Z og tal.

5. Brug understregning eller bindestreg i stedet for mellemrum

Brug “_” (underscore) eller “-” (bindestreg) i stedet for mellemrum i UTM-værdierne.

6. Brug regex “|” for at kategorisere UTM korrekt i GA4

“|” bruges enten i utm_source eller utm_medium og inkluderer en af de angivne værdier, hvor “|” angiver “eller”. Her gælder det dog kun i vise tilfælde. Et eksempel er e-mail:

  • Kilde (utm_source) = e-mail|e-mail|e_mail|e-mail
    eller
  • Medium (utm_medium) = e-mail|e-mail|e_mail|e-mail

Du kan finde en komplet liste over hver kanals specifikationer og acceptable værdier her.

Har du brug for hjælp?

Vi forstår godt, hvis GA4 og UTM kan være lidt forvirrende. Derfor vil vi også hellere end gerne hjælpe dig med at forstå processen og oprette de korrekte UTM-links til dine online kampagner. Vores hold af eksperter står klar til at sørge for, at du får den nødvendige viden og vejledning, så du kan få mest muligt ud af din digitale marketing.