Stays
Services
Design
Web
Udfordringen
Small Danish Hotels stod ved et strategisk vendepunkt. Navnet og brandet, der i mange år havde været værdiskabende, begyndte at spænde ben for kædens videre udvikling. Ordet “Small” blev i stigende grad oplevet som begrænsende, “Danish” satte en geografisk ramme, der ikke nødvendigvis passede til fremtidige ambitioner, og “Hotels” rummede ikke hele bredden af oplevelser, ophold og overnatningssteder.
Konsekvensen var tydelig. Potentielle nye medlemmer kunne have svært ved at se sig selv i brandet, eksisterende medlemmer risikerede at falde fra, og gæsterne forbandt ikke nødvendigvis kæden med det fulde potentiale, den reelt rummede. Samtidig var det afgørende, at en ny retning ikke brød med den stærke historik, erfaring og troværdighed, som kæden havde opbygget gennem årtier.
Ambitionen var derfor klar. Small Danish Hotels ønskede et nyt navn, et nyt udtryk og et samlet brandunivers, der kunne styrke kendskabet, øge tilvalget blandt både gæster og medlemmer og positionere kæden stærkere i fremtidens marked. Et brand, der kunne udvikle sig, uden at miste sit DNA.
Løsningen
Processen begyndte med en grundig naming workshop, hvor ledelse og centrale interessenter blev inddraget. Gennem faciliteret dialog og øvelser blev kædens identitet, værdier og ambitioner tydeliggjort. Fokus var på at finde et navn og et brand, der både kunne rumme historien og åbne for nye muligheder.
Resultatet blev Stays. Et navn, der er let at forstå, let at huske og langt mere rummeligt end det tidligere. Stays favner ikke kun hoteller, men ophold, oplevelser og minder. Det fjerner begrænsningerne i både størrelse og geografi og giver kæden et langt større spillerum i forhold til både gæster og medlemmer.
Med det nye navn udviklede vi en komplet visuel og kommunikativ brandidentitet, forankret i fortællingen Make memories. Et brandunivers, der er elegant, trygt og let at afkode, og som kan tilpasses forskellige overnatningssteder og målgrupper. Fra romantiske kroophold og spaoplevelser til forretningsrejser, familieferier og lokale oplevelser i hele Danmark.
Identiteten er bygget til at fungere på tværs af kanaler og formater og gør det tydeligt, hvad Stays står for. Samtidig giver den plads til segmenteret kommunikation, så kæden kan tale relevant til forskellige behov uden at miste sammenhængen. Brandguiden fungerer som en samlet værktøjskasse og idébank, der sikrer en professionel og genkendelig rød tråd i al fremtidig markedsføring.
Om samarbejdet med Superego fortæller Adm. direktør i Stays, Finn Kræfting: “I forbindelse med vores rebranding stod vi over for en række komplekse strategiske beslutninger. Superego leverede professionel sparring og kreative løsninger, der skabte klarhed og gjorde beslutningsprocessen enkel og effektiv”.
Rebrandingen har givet Stays et stærkere udgangspunkt for både vækst og fastholdelse. Et brand, der bygger videre på den gode historie og de nedarvede værdier, men som samtidig står skarpere, mere tidssvarende og langt mere tiltrækkende i et konkurrencepræget marked. Et brand, der gør det nemt at vælge et ophold og svært at glemme oplevelsen.






Skal vi stille dig
stærkere?
Anders Juel
Direktør, Horsens
Frederik Toft Mikkelsen
Co-CEO, Partner