Stemningen i bussen hos Riis Rejser
Services
Productions
Riis Rejser er et af Danmarks mest traditionsrige rejsebureauer – grundlagt i 1898 og kendt for at levere trygge og velorganiserede rejseoplevelser med fly, skib – og især bus.
Med Danmarks bredeste påstigningsnet til busrejser og en kundetilfredshed i top er det ikke tilfældigt, at 94 ud af 100 gæster rejser med Riis Rejser igen og igen.
Og det er ikke nødvendigvis destinationen, der er det vigtigste. Det er samværet undervejs.
Det fællesskab, der opstår i bussen.
Det var netop det, vi skulle formidle i en ny brandingindsats for Riis Rejser – og det var kernen i de to reklamefilm, vi har udviklet og produceret i tæt samarbejde med teamet hos Riis Rejser.
I de to reklamefilm har vi taget udgangspunkt i det, som Søren fra Riis selv formulerer så præcist: “Vi I de to reklamefilm har vi taget udgangspunkt i det, som Søren fra Riis selv formulerer så præcist: “Vi faciliterer godt samvær.”
Den første film viser den boblende stemning ombord på bussen – kaffe, strikketøj, skålen, snakken. Da rejselederen annoncerer, at de allerede er fremme, går stemningen i stå. Det er alt for tidligt – gæsterne er jo kun lige kommet ombord, føles det. Et par sekunder senere jubler de dog igen, da det går op for dem, at de gerne må blive siddende lidt længere.
Den anden film vender perspektivet. Her er vi på vej hjem fra ferie, og rejselederen fortæller, at rejsen lakker mod enden. Men gæsterne vil ikke hjem.
De krydser armene, skuler bag solbrillerne og lader stilheden tale. Først da rejselederen nævner, at bussen kører mod Amalfikysten i morgen, bryder festen ud igen. Ingen står af. At gæsterne ikke vil ud bliver endnu tydelig, da det viser sig, at de bare bliver siddende i bussens garage og fester indtil dagen efter.
Vi har i samarbejdet også hjulpet Riis Rejser med at få budskaberne i de to reklamefilm ud at leve via forskellige platforme.
Som TV2 Play Premium Partner har vi hos Superego unik adgang til at få vores kunders budskaber på Play, og det er i dette tilfælde kommet Riis Rejser til gode.
Resultatet af samarbejde med Riis Rejser er to reklamefilm, der med humor og overskud viser, hvad der gør Riis Rejser til noget særligt: det stærke fællesskab, den gode stemning – og oplevelsen af, at selve busturen er en rejse værd i sig selv. Kampagnen løfter payoff’et “Godt rejseselskab” fra ord til oplevelse og cementerer Riis Rejser som det naturlige valg, når man vil ud at rejse – og gerne vil nyde turen undervejs.
Skal vi stille dig
stærkere?
Anders Juel
Direktør, Horsens
Frederik Toft Mikkelsen
Co-CEO, Partner