Palsgaard

Strategisk wayfinding med flere formål

Palsgaards hovedkvarter i Juelsminde besøges dagligt af op mod 100 lastbiler, som henter og bringer varer og produkter.

Formålet med bedre skiltning har først og fremmest været at skabe en letforståelig kommunikation målrettet forskelligt-sprogede chauffører og gæster generelt, som ikke kender Palsgaards område i forvejen. Skiltningen skal gøre det lettere for chaufførerne at nå frem til aflæsning, påfyldning m.v. på egen hånd.

Designet og farverne på de nye skilte er skabt med udgangspunkt i Palsgaards corporate visual identity, som er udviklet og implementeret i 2019. Skiltene tager højde for kommunikation mod besøgende og øvrige gæster og inkluderer information omkring samlingssteder og hjertestarterplacering i tilfælde af nødsituationer. 

Superego har stået for udarbejdelse af den strategiske skiltning til hele området, og varetaget alle opgaver fra besigtigelse, opmåling og design til produktion og montering.

Kunde
Palsgaard

Design
Koncept
Kommunikation
Strategi
Idéudvikling
Branding

Samarbejdet og processen med Superego har været både effektiv og nem. At have én samarbejdspartner, som har kunnet varetage alle delopgaver i tæt samarbejde med os, har gjort, at resultatet er blevet rigtig godt.

Søren F. Hansen
Warehouse Manager
Palsgaard