Brandingfilm med humor og varme til FGU Skolen
Services
Productions
Da FGU Skolen i Holstebro skulle åbne deres nye bygning – Werkstedet – ønskede de en film, der kunne noget særligt. Ikke bare vise arkitekturen frem, men vise, hvad skolen egentlig handler om: Unge mennesker, der har brug for en ny begyndelse.
Det skulle være en film, der kunne give gæsterne til åbningsreceptionen et sug i maven. En film, der rørte. Der overraskede. Og som kunne bruges på både sociale medier og i skolens øvrige kommunikation fremover.
FGU Skolen er for unge under 25, der har brug for en ny vej mod uddannelse eller job. Her kan man lære med både hovedet og hænderne – i værksteder, klasselokaler og fællesskaber, der tager unge alvorligt. Skolen har afdelinger i Holstebro, Skive, Lemvig og Struer og hjælper hver dag unge videre i livet med mod, mening og nye muligheder.
Før optagelserne udviklede vi på idéfase tre kreative greb – en dokumentarisk, en patosfyldt og en humoristisk – og sammen med FGU Skolen valgte vi den humoristiske vej. En lille eksamenskomedie med skolens direktør i den varme stol og eleverne som eksaminatorer.
“Karin til eksamen” blev titlen. Og filmen blev både et kærligt glimt i øjet og et stærkt statement om, hvor vigtigt det er at lytte til unge mennesker – og bygge noget, der passer til deres virkelighed.
I scenen, hvor direktøren sveder mere og mere under presset, går filmen fra realistisk til absurd – og viser samtidig, med både humor og varme, hvad FGU er: Et sted, hvor man ikke skal passe i standardkasser for at have værdi.
Filmen blev vist ved åbningsreceptionen og er siden blevet brugt som brandingfilm på sociale medier og internt i organisationen.
En anderledes skolefilm – og et samarbejde, vi er ret stolte af.
Vores produktionshold stod for hele eksekveringen – fra casting og manusudvikling til optagelser, instruktion og klip.
Vi filmede on location på FGU Skolen og brugte elever og ansatte som medvirkende for at sikre autenticitet og nærvær. Stilen balancerer det visuelle professionelle med det legende og virkelighedsnære – præcis som FGU selv.
Skal vi stille dig
stærkere?
Anders Juel
Direktør, Horsens
Frederik Toft Mikkelsen
Co-CEO, Partner