Envases

Services

Design

Web

Udfordringen

Envases er en global producent af emballage med 92 lokationer. Produktsortimentet dækker metal og plast emballage til fødevarer, drikkevarer og industriel produktion, fx konserves, øldåser og malerspande.

Den tidligere løsning var fragmenteret og forældet, hvilket gjorde navigation og datahåndtering vanskelig. Med en ny hjemmeside ønskede Envases at skabe et samlet, moderne digitalt univers, der kunne samle brandet, gøre produkterne overskuelige og skabe skræddersyede kunderejser for forskellige målgrupper.

Løsningen

Vi udviklede et globalt site på fire sprog i WordPress med fokus på funktionalitet, brugervenlighed og fleksibilitet. Som en central del af projektet skabte vi også en ny digital identitet for Envases, hvor vi designede mange af de grafiske elementer, typografi og farvepaletter, som nu anvendes på websitet. Dette sikrer et samlet og ensartet brandudtryk på tværs af alle sider og markeder.

Projektet blev indledt med et større pre-study indeholdende workshops og interviews for at kortlægge behov og krav, udvikling af wireframes, user journeys og UI-design, der sikrer logisk flow og en langtidsholdbar struktur. Sitet har avancerede funktioner, herunder en custom søgefunktion, produktfiltrering og en webshop-lignende kontaktfunktion, hvor kunder kan indtaste produktdata og sende direkte til salg. Navigationen er intuitiv, antallet af klik reduceret, og produktdata håndteres effektivt i backenden.

envases website

Samarbejdet gav os ikke bare en ny global digital platform, men fundamentet for vores digitale rejse. Superego var en stærk sparringspartner med dyb forståelse for både forretning og teknik og leverede en fleksibel, skalerbar løsning med reel værdi.

– Kemal Mulalic, Digital Marketing Specialist hos Envases Europe A/S

Resultater

Det nye site giver Envases et moderne, samlet og langtidsholdbart digitalt univers, hvor brugervenlighed og funktionalitet går hånd i hånd. Alle 400+ produkter og mere end 1.000 varianter er nu nemt tilgængelige og struktureret på tværs af sider og sprog.

Den skræddersyede søgefunktion og produktfiltrering gør det hurtigt at finde relevante løsninger, mens webshop-løsningen giver kunderne mulighed for at indtaste specifikationer, som sendes direkte til salg, så alle data er synlige med det samme.

Med integration af produktdata på fire sprog skaber sitet en ensartet global oplevelse, og den nye backend sikrer, at systemet er robust, fleksibelt og klar til fremtidige udvidelser.

Resultatet er et site, der både er teknisk avanceret men samtidig brugervenligt, og som gør det nemt at præsentere produkter og information på en overskuelig måde. Sitet samler flere forskellige produktkategorier og brancher under ét – alt fra seafood til automotive. Det gør sitet yderst fleksibelt til større virksomheder, der spænder bredt i deres produktsortiment.

Processen

Projektet er blandt de større websites, vi har udviklet. Vi arbejdede derfor tværfagligt med et team bestående af både UX-designere, UI-designere, webudviklere og projektledere. Selve projektstyringen fulgte Scrum-metoden, der sikrede en fleksibel og løbende tilpasning af sitet.

Undervejs i projektet blev der udviklet en række forskellige personaer, der repræsenterer de vigtigste brugertyper. Personaerne er med til at sikre, at user journeys og funktioner matcher brugernes behov i virkeligheden. For at gøre sitet effektivt, fleksibelt og langtidsholdbart arbejdede vi også med wireframes og skitser, der indgik aktivt i planlægning af både navigation, layout og modulopbygning.

Den avancerede søgefunktion og produktfiltrering blev nøje planlagt og implementeret, så brugerne hurtigt kan finde produkter blandt mere end 400 varianter, mens hele produktdatabasen håndteres effektivt i backend. Webshop-lignende funktionalitet sikrer, at alle indtastede produktdata kan sendes direkte til salgsteamet, hvilket forbedrer både datakvalitet og effektivitet.

Alt i alt gjorde kombinationen af grundigt forarbejde, tværfagligt samarbejde og avanceret funktionalitet, at vi kunne levere et globalt website, der både er brugervenligt, teknisk avanceret og forener alle produktkategorier under ét, samtidig med at det kan skalere og tilpasses fremtidige behov.

We are excited to announce the release of our brand-new global website – a modern online platform that unifies our brand and tells our powerful story. Before this, our countless web addresses reflected every company we’ve acquired. This made it difficult for customers to find what they needed and limited our ability to present a unified brand. The global website was our solution. By unifying all our websites under one address, envases.mx, we created a powerful tool to tell our unified story.

– Pernille Moulvad, Head of Marketing hos Envases Europe A/S

envases mobil website
envases emballage løsning design
envases design farver
design envases
envases ikoner design superego
envases design navneskilt
envases fabrik produktion

envases website design superego ui ux
envases produkt filtrering design web

Skal vi stille dig
stærkere?

Bliv kontaktet
Afdeling

Anders Juel

Direktør, Horsens

Frederik Toft Mikkelsen

Co-CEO, Partner