Nyt navn og visuel identitet til IT-eksperterne fra Azend
Services
Design
Web
Azend er eksperter i IT-løsninger. De holder af den nære og personlige kontakt i mødet med IT, så det bliver lettere at forstå og føle sig tryg i.
Da Azend kom til os, hed de Fiks IT. De ønskede at stå stærkere i branchen, differentiere sig mere i forhold til konkurrenterne og gøre IT mere spændende.
Vi hjalp Azend med nyt navn, definition af værdier og kernefortælling, ny visuel og kommunikativ identitet, ny blandplatform samt udrulning på diverse flader.
Samtidig gav vi Azend en ny stemme, så den nu er mere menneskelig, ærlig, ligetil og motiverende.
A’et i Azend er designet med bindestregen rykket ned under selve bogstavet. Det skaber et negativt rum, hvor der i stedet opstår en pil som peger op. Pilen symboliserer:
- Fremdrift
- Positivitet
- Fremskridt
- At tage fat
- Udvikling
A’et skaber også her en sammenhæng med det 5. element, der udspringer af designet på bogstavet.
Farver og udtryk
Primærfarverne er holdt i klassisk sort og hvid men tilsat hints af flere forskellige farver for at gøre den visuelle stil mere spændende.
Vi har brugt grøn, blå, pink og gul for både at differentiere Azend fra konkurrenterne, og for at kunne skabe mere dragende indhold.
I dette eksempel har vi leget med det 5. element og brugt det til at skabe en grafisk illustration til brug på blandt andet website og sociale medier.
Det 5. element
Det 5. element tilføjer et ekstra lag til både kommunikationen og det visuelle udtryk. Med det 5. element kan vi fastholde den røde tråd, uanset hvad temaet omhandler.
Det skaber klarhed, og det øger chancen for at blive husket.
Azends 5. element skal ses som en del af en softwarekode, som binder elementet sammen med Azends ekspertiseområde. Elementet udspringer af den måde, A’et i Azend er designet på, og binder på denne måde en sløjfe om det nye navn og den nye visuelle identitet.
Skal vi stille dig
stærkere?
Anders Juel
Direktør, Horsens
Frederik Toft Mikkelsen
Kreativ Chef, Holstebro